Telefontid er lukket for i dag
Selv om passiv brandsikring er lovpligtig, er rigtig mange bygninger ikke sikret godt nok. Det ser vi igen og igen. Både når vi er i bygningerne for at løse andre opgaver, og når vi gennemgår bygninger med det specifikke formål at undersøge og kvalitetssikre den passive brandsikring.
For vi finder stort set altid noget, der skal forbedres.
I sig selv er det selvfølgelig problematisk, når loven ikke overholdes. I det her tilfælde er det langt mere alvorligt. For fejl – eller sjusk – i brandsikringen kan koste liv – eller give traumer for livet, hvis en brand opstår.
Jo bedre den passive brandsikring fungerer, jo bedre afgrænses branden til det sted, hvor den er opstået, og jo færre farlige og akutte opgaver bliver der til brandmændene.
Derfor er der al tænkelig grund til at tage brandsikring alvorligt.
Enten ifm. nybyggeri og renovering, eller vi kan gennemgå hele jeres bygning for at finde mulige huller i jeres eksisterende løsning:
Det nemmeste er selvfølgelig at løse opgaverne rigtigt fra start, så I sikrer, at den passive brandsikring tænkes ind, når I bygger nyt eller renoverer. Både i valg af brandsikre materialer som brandvægge og branddøre og korrekt montering af dem.
Her kan I enten vælge et firma til hele opgaven, der har specialiseret sig i brandsikring, ligesom vi har, eller I kan trække på os og vores ekspertise, mens et andet firma står for selve byggeriet.
Skal vi gennemgå jeres eksisterende bygninger for mulige fejl, laver vi en rapport til jer, så I både kan se, hvad der skal ændres + vores øvrige anbefalinger. Vi kan også løse opgaverne for jer, så I fremover kan være 100% trygge ved, at jeres passive brandslukning er i orden.
Særligt branddørene er vigtige ifm. passiv brandsikring. Og de er ofte grund til problemer, fordi folk uden viden om brandsikring undervurderer, hvor lidt der skal til for, at branddørene ikke virker, som de skal. Eksempelvis hvis de sætter en kile i døren eller sætter noget foran branddøren eller tæt på.
Ifm. branddøre er vores opgaver oftest at kontrollere, at de vil lukke automatisk i tilfælde af brand, eller justere dem, hvis det ikke er tilfældet. Nogle gange har I brug for helt nye branddøre. I så fald monterer vi selvfølgelig dørene for jer og sikrer, at de lever op til alle de gældende krav.
Har I behov for, at en branddør står åben permanent, kan vi løse det for jer, så branddøren både overholder loven og er helt sikker. Det kræver et godkendt ABDL-anlæg (automatisk branddørs-lukningsanlæg), hvor døren holdes åben med magneter, der slipper øjeblikkeligt, hvis det brænder.
Vi bruger selvfølgelig kun godkendte systemer til alle opgaver og anbefaler altid de løsninger, der også vil være de bedste for jer på lang sigt.
Så ring til os på 44 65 34 48, eller send en mail. Så finder vi et tidspunkt, hvor vi kan komme ud og give en pris på opgaven.