Holm Tømrer- og Snedkerfirma A/S, Ballerup
Tømrerfirmaet, hvor kvalitet leveres til tiden
Søger I et stabilt tømrerfirma til boligforeninger og virksomheder i og omkring Ballerup eller øvrige Storkøbenhavn og på Sjælland? Eller er du bygherre?
Så er Holm Tømrer- og Snedkerfirma A/S sikkert det rette firma.
For vi har specialiseret os i større bygninger som etageejendomme, institutioner og øvrigt erhverv. Bygninger med komplekse opgaver og mange forskellige nøglepersoner. Opgaver, hvor vi også skal tage mest muligt hensyn til beboere eller medarbejdere.
Derfor kræver opgaverne
- stort overblik
- planlægning
- projektledelse
- erfaring med store opgaver
Og det har vi.
Siden 1949 har vi løst store tømreropgaver. Historien er lidt sjov: I 1957 startede tidligere indehaver Bent Holm i lære hos tømrermester Johannes Jørgensen og købte siden firmaet, som i dag drives af sønnen Peter Holm.
Derfor har vi et indgående kendskab til mange af bygningerne i og omkring Ballerup.
Og vi har haft mange af vores kunder i årtier. En enkelt helt fra 1956.
Når tømrerarbejdet skal være færdigt til tiden
Holm Tømrer- og Snedkerfirma A/S har 30+ fastansatte tømrere og snedkere, og når opgaverne kræver andre faggrupper, trækker vi selvfølgelig på det gode og stabile netværk, vi har opbygget gennem årene.
Den del kører præcist som i andre firmaer i branchen. Der, hvor vi adskiller os og kan lidt mere, er i planlægningen. Og ”lidt mere” er nok en underdrivelse.
For som bekendt er byggeprojekter ikke noget værd, før de bliver færdige, ligesom det bliver svært at få opbakning til nye projekter, hvis de slider unødigt på de mennesker, der skal bo eller arbejde i det færdige arbejde. Altså dem, vi renoverer bygningerne for.
Og vi kan ikke alene få det hele til at stå i vatter. Vi bliver altid færdige til tiden, for vi arbejder efter en fast struktur og er vant til at planlægge store opgaver.
Derfor forbereder vi noget af den nye ”indmad” til vores byggeprojekter i vores eget snedkeri, før vi kommer ud til jer. Med andre ord: Vi flytter meget af larmen og støvet væk fra jer og kan også arbejde på skæve tidspunkter uden at genere jer, når vi skal løse en stor opgave i løbet af kort tid. På den måde kan jeres medarbejdere eller beboere hurtigt komme tilbage til hverdagen, stabilitet og ro.
Skal vi tage en snak om jeres tømreropgaver eller hovedentrepriser?
Ring 44 65 34 48, eller send en mail.
Så laver vi en aftale, hvor vi kommer ud til jer og ser på jeres bygninger og hører mere om opgaven.
Små og store tømreropgaver
Vi løser både hovedentrepriser, totalrenoveringer og enkeltopgaver.
Eksempelvis kan vi udskifte al indmad i en bygning og udskifte alle køkkener eller trappeopgange i en boligblok, modernisere hele kontorbygninger eller plejehjem eller sørge for den passive brandsikring.
Eller vi kan renovere og vedligeholde løbende, så I bliver ved med at have pæne og funktionelle bygninger.
Mange af vores kunder har faste serviceaftaler. Eksempelvis om at vi vedligeholder døre og vinduer. Og vi kan lave service- og vedligeholdelsesaftaler om alle øvrige opgaver i jeres bygninger, så vi løbende undersøger, at alt er i orden, uden I selv skal tage fat i os eller holde øje.
Og bare rolig: Opdager vi noget, der skal repareres og ligger udenfor serviceaftalen, tager vi selvfølgelig fat i jer, før vi går i gang.
Særligt boligforeningerne har tit faste aftaler, hvor vi både sørger for tømrerarbejdet på fællesarealerne, istandsætter fraflytningslejligheder og laver køkkener efter råderetsordningen.
Og de fleste virksomheder kunne profitere af lignende ordninger. Selvfølgelig tilpasset bygning og behov.
Hvad laver en tømrer?
En tømrer løser opgaver ifm. tag, loft, gulv, trapper, gelændere, vinduer, døre, køkkener, kontorer eller boliger. Ofte i træ.
Tømreren løser primært de grovere opgaver ude på byggepladsen.
Hvad laver en snedker?
En snedker renoverer eller fremstiller møbler, reoler, skabe, døre, vinduer, trapper og specialløsninger til bygningen. Også oftest i træ.
Snedkeren løser de fine og detaljerede opgaver og arbejder tit på et snedkerværksted.
